En geoteknisk undersøgelse fortæller, hvad der er under græsplænen: hvor dybt den faste jord ligger, hvilke jordlag der er over den, og hvor grundvandet står. Det er den viden, fundamentet skal bygges på. Uden den gætter man, og et fundament bygget på et gæt kan sætte sig, så huset revner.
Her kan du læse, hvornår undersøgelsen er nødvendig, hvordan den foregår, og hvordan du bruger rapporten.
Hvornår skal jorden undersøges?
| Projekt | Geoteknisk undersøgelse? |
|---|---|
| Nyt hus eller anneks | Ja, normalt altid |
| Større tilbygning | Ofte, især hvis jorden ikke kendes fra husets byggesag |
| Kælder eller sænkning af kældergulv | Ja, også for grundvandets skyld |
| Grund med fyld, tidligere mose eller nedrevet hus | Ja |
| Carport, skur, terrasse | Sjældent, men grav et prøvehul og kig |
Bygningsreglementet kræver, at konstruktioner er funderet på jord, der kan bære dem, og at det kan dokumenteres. Den geotekniske rapport er den måde, man normalt dokumenterer jordbunden på. Kommunen og statikeren vil ofte se den, før fundamentet kan godkendes.
Sådan foregår undersøgelsen
- Bestilling: Du sender situationsplan og en skitse af huset til et geoteknisk firma. De foreslår, hvor mange boringer der skal laves, og hvor.
- Ledninger: Firmaet indhenter ledningsoplysninger, så boret ikke rammer kabler eller rør.
- Boring: En lille borerig kører ind på grunden og borer ned til et stykke under det planlagte fundament. Undervejs tages jordprøver fra de forskellige lag.
- Vingeforsøg og vandstand: Undervejs måles jordens styrke, og der sættes evt. et rør ned, så grundvandet kan aflæses senere.
- Laboratorium: Prøverne klassificeres, så man ved, om det er sand, ler, fyld eller organisk jord.
- Rapport: Du får en rapport med boreprofiler og en anbefaling til fundering.
Selve boringen tager som regel kun en del af en dag. Spørg om leveringstiden på rapporten, når du bestiller, så den er klar, før fundamentet skal i udbud.
Sådan læser du rapporten
Rapporten kan virke teknisk, men tre ting er vigtige for dig:
- Funderingsniveau: Den kote eller dybde, hvor der står fast, bærende jord. Ligger den dybere end frostfri dybde, skal fundamentet graves længere ned, eller der skal bruges en anden fundering.
- Grundvand: Står vandet højt, kan udgravning kræve grundvandssænkning, og en kælder skal udføres vandtæt.
- Anbefalet funderingsmetode: Almindelig fundering, udskiftning af jord, forstærket fundament eller pæle. Det sidste er dyrt, og det er godt at vide, før du skriver under på et hus.
Brug rapporten, når du indhenter tilbud på fundamentet. Så regner alle entreprenører på samme jord, og du undgår, at det billigste tilbud bliver det dyreste, når de møder blød jord.
Typiske fund, og hvad de betyder for fundamentet
| Fund i boringen | Hvad det betyder | Typisk løsning |
|---|---|---|
| Muld i 30 til 50 cm, derefter fast sand eller ler | God jord | Almindeligt fundament i frostfri dybde |
| Fyld (gammel byggejord, murbrokker, blandet jord) | Bærer ujævnt og kan sætte sig | Fyldet graves væk og erstattes, eller fundamentet føres ned igennem |
| Tørv eller gytje (organisk jord fra mose eller sø) | Bærer meget dårligt og trykkes sammen over tid | Udskiftning af jord eller pæle ned til fast lag |
| Blødt ler | Kan give sætninger, især med høj vandstand | Bredere fundament eller dybere fundering efter beregning |
| Højt grundvand | Udgravning fyldes med vand, kælder kræver tætning | Grundvandssænkning under byggeriet, vandtæt kælder eller ingen kælder |
Det er ikke et spørgsmål om god eller dårlig grund i sig selv. Også på en grund med fyld eller tørv kan man bygge sikkert, men det koster mere, og det skal vides, før budgettet lægges.
Spørgsmål, du kan stille geoteknikeren
- Hvor mange boringer anbefaler I, og hvorfor lige der?
- Hvor dybt bores der, og hvad sker der, hvis den faste jord ligger dybere?
- Sætter I pejlerør, så grundvandet kan måles over tid?
- Hvad koster en ekstra boring, hvis den første viser fyld?
- Kan rapporten bruges direkte af statikeren til fundamentets dimensionering?
- Hvornår kan rapporten være klar?
Geoteknisk kategori
Geoteknisk projektering følger Eurocode 7 med det danske nationale anneks (BR18 § 350). Byggeri inddeles i tre geotekniske kategorier efter, hvor svært funderingen er:
| Kategori | Typisk byggeri | Betingelser |
|---|---|---|
| GK1 | Let byggeri, støttemure op til 2 m, terrændæk efter gængse regler | Højst 250 kN pr. enkeltfundament eller 100 kN pr. m stribefundament. Direkte fundering kun på fast, oprindelig jord. Ingen risiko for naboer eller ledninger |
| GK2 | Almindeligt byggeri, der ikke er GK1 | Op til 5.000 kN pr. enkeltfundament eller 1.000 kN pr. m. Projekter med risiko for naboerne er mindst GK2 |
| GK3 | Særlige forhold | Fx grundvandssænkning, skrivekridt med hulrum, fedt palæogent ler eller udgravning mere end 3 m under grundvandsspejlet |
Hverken BR18 eller annekset siger direkte, at et parcelhus altid kræver en jordbundsundersøgelse. Det afhænger af kategorien og grundens forhold. Men GK1 forudsætter, at man ved, at jorden er fast, og det ved man sjældent uden at have boret. Den, der projekterer, afgør kategorien.
Hvad koster en geoteknisk undersøgelse?
| Omfang | Pris pr. 2026 | Kilder |
|---|---|---|
| 1 til 2 boringer med rapport til et parcelhus | ca. 7.200 til 12.600 kr. | boregruppen.dk, haandvaerkpriser.dk, primabolig.dk, bygherreguiden.dk, konstruktoeren.dk |
| Ekstra boring | ca. 2.200 kr. | boregruppen.dk |
Til en større grund eller kompleks geologi skriver bygherreguiden.dk 10.000 til 20.000 kr. Det er kun én kildes tal. En anden kilde (tomrerne.dk) ligger markant højere, på 12.000 til 35.000 kr. Den regner med en pris pr. meter boring plus laboratorieforsøg. Spørg derfor, hvad der er med i prisen.
Prisen afhænger af antallet af boringer, hvor dybt der bores, og hvor langt firmaet skal køre. Til et parcelhus er der som regel tale om et beløb, der er lille sammenlignet med fundamentet og huset. Bed om en fast pris pr. boring og for rapporten, og spørg, om pejlerør til grundvand er med.
Hvad du selv kan
Du kan selv grave et prøvehul med en spade og se, om der er muld, fyld, sand eller ler under græsset. Det giver dig en fornemmelse, men erstatter ikke en boring, fordi problemerne ofte ligger dybere. Du kan også spørge kommunen, om der findes boringer fra nabogrundene. Mange gamle boringer kan ses i Jupiter-databasen hos GEUS.
Selve undersøgelsen ligger på trin 4 på tommestokken: den kræver en fagmand. Læs videre om fundamentet, og om hvornår du også skal have en statiker. Skal der graves og køres jord væk bagefter, så læs om bortskaffelse af jord.
